Udgivet i

Mandfolk – seje mænd med hue og fuldskæg

To mænd - Bronzeskulpturer

Karaktérdesign har altid haft min store interesse. Kunsten at skabe en interessant, sjov eller vellignende karakter er både udfordrende og givende, når det lykkes.

To mandfolk i bronze

Jeg er startet på en serie jeg kalder ‘Mandfolk’ – det skal være en hyldest til karakterfaste, stærke og seje mænd med et ikonisk udseende. Ikke for at negligere kvinderne – bare fordi det er sjovt at slå ned på en bestemt type.
Jeg fik idéen da jeg studerede Louise Møldrups snobber på Snobberiet. Hendes karakterer er helt unikke og sjove. Jeg tænkte det kunne være sjovt at lave nogle mænd – ikke nødvendigvis snobber – men nogle som har en helt speciel fremtoning. Første indskydelse var “Hipstere” – Københavnere med tjekket udseende og en cool livsstil. Anden indskydelse var: “Mandfolk” – mænd med eksempelvis hue og skæg.

Først laver jeg modellerne i voks eller Super Sculpey. Her har jeg på de to første brugt både hvid og sort ostevoks for nemmere at se kontrasterne. Den sidste model er modelleret i Super Sculpey. Super Sculpey har fordele men også ulemper. Fordelene er at det er langt nemmere at moddelere små detaljer. Ulempen er at man ikke kan støbe dem direkte som Cire Perdue.

Mandfolk på vokstræ
Mandfolk på vokstræ

Her har jeg monteret modellerne på et vokstræ og en silikonbase. Herefter placerer jeg en stålkuvette ovenpå silikonebasen og indstøber voksen i gips. Gipsen brændes i en ovn i ca. 10 timer hvor voksen brænder væk. Herefter støbes bronzen i hulrummet.

Kuvette med rødglødende bronze
Kuvette med rødglødende bronze

Her er et billede fra støbeprocessen. I hjørnet er smelteovnen der bruges til at smelte bronzen ved 1100 grader. Til højre er vakuum-beholder der bruges til at lave undertryk i gipsmodellen, så bronzen flyder ud i alle hjørner af modellen/hulrummet. Forrest er stålkuvetten med den rødglødende bronze. Til højre ligger en skulptur som allerede er støbt.

Når bronzen er støbt ned i gipsformen, nedsænkes kuvetten i vand, herved pulveriserer gipsen og bronzen kommer fri af formen. Herefter skal bronzen renses for gips, eventuelle støbegrater skal slibes af og bronzen børstes med stålbørste og højtryksrenses. Tilslut patineres bronzen og poleres med voks.

Klik på billederne for at læse mere om de enkelte mandfolk!

Udgivet i

Fra 3D-model til bronzeskulptur

3d model i ZBrush

Der er flere måder en skulptur kan blive til på. Normalt modellerer jeg i voks eller SuperSculpey med hænderne. Modellerne støbes herefter enten Cire Perdue eller ved sand-støbning.

En anden måde at fremstille modellerne på kan være ved 3D-modellering. Nogle af de programmer der anvendes til dette, er: Rhino3D, ZBrush og NomadSculpt.

Kat modelleret i ZBrush

Forlægget til denne skulptur af en egyptisk kat, er en model jeg har fremstillet i gips (og ler) ved et kursus hos kunstner og bronzestøber Thomas Andersson. Jeg har modelleret den ydre form og udhulet modellen så den ikke er massiv. Herefter har jeg importeret den i Preform, der er et slicer-program der forbereder modellen til 3D-print. I det følgende billede ses 3d-modellen i Preform hvor der er tilføjet støtter der skal medvirke til at understøtte printet mens det bygges op.

STL-fil importeret i Preform.

Modellen printes herefter i Castable wax på en Formlabs Form 3 resin-printer.

Printet voks-model monteret på silikone-base.

Herefter monteres den printede voks-model på et vokstræ og en silikone-base. Den indstøbes i gips. Gipsformen udbrænder i en ovn i ca. 10 timer hvor voksen forsvinder og efterlader et hulrum efter modellen. Gipsformen er herefter klar til at blive vakuum-støbt med flydende varm bronze.

Kat støbt i bronze

Herefter renoveres bronzeskulpturen. Den afrenses for gipsrester, støbekanter med videre slibes af og overfladen gives ensartet struktur.

Patineret bronzeskulptur af kat.

Til sidst patineres bronzeskulpturen. Katten har fået en flot blågrøn tone ved denne patinering.

Se den færdige bronzeskulptur – her.

Udgivet i

Cire Perdu – Tabt voks

Cire Perdu - Bronzeskulpturer

Cire Perdu – Tabt voks – Lost Wax – kært barn har mange navne. Cire Perdu er en unik støbemetode der gør det muligt at lave meget udtryksfulde skulpturer. I modsætning til sandstøbning behøver modellen ikke have slipform. Det vil sige man kan arbejde med figurer og former der bugter sig i rummet.

Følgende skulptur er støbt på denne måde. Modellen er formet i ostevoks omkring et skelet af bronzetråd. Modellen er herefter indstøbt i gips.

Gipsformen udbrænder i 10 timer i ovn hvorved alt vandet fordamper fra gipsformen og den herefter er klar til at modtage den 1100 grader varme bronze.

Skulptur umiddelbart efter støbning

Efter støbning skal modellen renses. Den lægges i eddike i et døgn for at opløse gipsen. Herefter slibes og pudses bronzen. Overfladen oxyderes eventuelt og den færdige skulptur poleres med voks.

Bronzestøbning kræver en del værktøj for at kunne udføres forsvarligt og effektivt. Her ses en del af de ting der kræves for at støbe cire-perdu. Smelteværktøj, vakuumbeholder og udsugning.

Værktøj til bronzestøbning.
Værktøj til bronzestøbning.

Se flere billeder af den færdige bronzeskulptur – klik her: Danser – bronzeskulptur.

Udgivet i

Mandsfigur i bronze

Efterår 2018

Efterårsfarverne er på vej i naturen. Smukke røde, orange og brune farver vælter frem. Disse farver er en smuk baggrund for den oxyderede bronze som denne skulptur er lavet af.

Mandsfigur i bronze
Mandsfigur i bronze

Skulpturen er modelleret i voks. Dette har givet den en levende krop med snoninger, opbygninger, kratere og fingeraftryk fra kunstneren selv.

 

Lavendel og bronzeskulptur
Lavendel og bronzeskulptur

Overfladen på bronzen er oxyderet og delvist poleret. Poleringen med polerevoks har givet bronzen en farve og tekstur der minder om garvet læder.

Bronzeskulptur i nærbillede
Bronzeskulptur i nærbillede

Mandsfiguren er udført med tyngde i fødderne. Solidt forankret står skulpturen på jorden. Kan imødegå livets strabadser og vindens rusken i kroppen.

Bronzefigur med tyngde
Bronzefigur med tyngde

Udgivet i

To figurer og en kvindetorso i bronze – kultur møder natur.

Kvindetorso - med løv i sølv.

To nye skulpturer der leger med motivet: nærhed og støtte. Enkle skikkelser der henholdsvis har front og ryg mod hinanden. Nærhed uden omfavnelse. Støtte uden omklamring. Et åbent forhold der giver figurerne rum til selvstændig skikkelse.

Bronzefigurer der støtter - ryg mod ryg.
Bronzefigurer der støtter – ryg mod ryg.

Bronzefigurer der viser nærhed - uden omklamring.
Bronzefigurer der viser nærhed – uden omklamring.

Bronzefigurer der støtter - ryg mod ryg.
Bronzefigurer der støtter – ryg mod ryg.

Kvindetorso – kultur møder natur. En skulptur af en skulptur hvor bevoksningen bliver en del af skulpturen. Reference til smukke parker med klassiske skulpturer, hvor kulturens artefakter langsomt præges af forfald og bevoksning. Smuk forfaldsæstetik der rummer både en råhed men umådelig skønhed.

Kvindetorso - med løv i sølv.
Kvindetorso – med løv i sølv.

Kvindetorso - med løv i sølv.
Kvindetorso – med løv i sølv.

Kvindetorso - med løv i sølv.
Kvindetorso – med løv i sølv.

Udgivet i

Bronzeskulpturer sommer 2015

Bronzeskulpturer sommer 2015

Bronzeskulpturer sommer 2015

 

Bronzeskulpturer sommer 2015
Bronzeskulpturer sommer 2015

Bronzeskulpturer sommer 2015
Bronzeskulpturer sommer 2015

Bronzeskulpturer sommer 2015
Bronzeskulpturer sommer 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To bronzerelieffer med karaktérfulde mandeansigter og en lille bronzeskulptur af en mand i lang frakke.

Alle tre skulpturer er overfladebehandlet med kobbernitrat. Reliefferne er monteret på sorte skiferplader.