Udgivet i

Nye bronzeskulpturer sommer 2020

Solnedgang. Nationalpark Thy

Staycation er denne sommers nye ord. Eller det var det før landet åbnede op og vejret viste sig fra den kedelige side…

Vores sommer blev også tilbragt i Danmark. I Thy nærmere bestemt. En smuk landsdel hvor Nationalpark Thy rummer utallige smukke og inspirerende naturoplevelser.

Jeg havde tid til at moddelere og tegne. De mange indtryk blev omsat til modeller og tegninger inspireret af følelsen af frihed og ikke mindst de mange fugle, som jo også er symbolet på frihed og transformation. Transformation fra æg til gestalt med vinger og fjer. Et bevinget væsen i stand til at flyve lige hvorhen den vil og magter. Den ultimative frihed kunne man synes.

Frihed er også at have tid til iagttagelse og arbejde med kunst og skulptur. Inspirationen fra naturen er uomtvistelig. Sjæl og legeme fyldes med vitaminer og glæde når man har tid til at være og gå i naturen. Nationalparken er bestemt et besøg værd.

Hjemme igen er jeg nu igang med at omsætte modellerne til bronzeskulpturer. Her er et par af de første: en frisat mand i glad bevægelse og en fugl på en klippe klar til at lette på vej mod nye græsmarker.

Bronzefigur - Mand
Bronzefigur – Mand
Bronzefigur-fugl
Bronzefigur-fugl

Se de nye bronzeskulpturer.