Jeg hedder Bo Kalvslund. Jeg er arkitekt og kunstner, og jeg står bag online galleriet bronzeskulpturer.com hvor jeg præsenterer og sælger mine skulpturer.
I mit arbejde som udøvende kunstner søger jeg at opnå et kunstnerisk og håndværksmæssigt udtryk, der altid er i udvikling og vækker min nysgerrighed.
Jeg undersøger rum, krop, materialer og teksturer i skulpturerne, og balancerer mellem et figurativt og abstrakt udtryk.
Min motivation for at arbejde med kunst er dels en drift i mig selv for at skabe, men jeg har i høj grad et ønske om, at det jeg skaber, kan have værdi for andre end mig selv.
Jeg elsker at udnytte teknologi til innovation og produktion. Så udover traditionelle metoder arbejder jeg med moderne muligheder som 3D modellering og 3D print til at udvikle nye produkter.
For det meste arbejder jeg dog traditionelt. Jeg elsker at arbejde med hænderne ved at tegne og modellere.
Uanset om jeg arbejder digitalt eller traditionelt, så består processen i at udvikle en skitse eller en idé til en model i ler, træ eller voks. Herefter laves der afstøbninger eller aftryk af disse modeller i gips eller støbesand, og de støbes i guld, sølv eller bronze. Jeg har mit eget værksted og støberi, hvor skulpturer og smykker skabes fra bunden af.
Mine motiver finder jeg inspiration til i naturen, blandt mennesker samt i arkitekturens rum og former. Herudover elsker jeg at arbejde uden et bestemt motiv, udforske det abstrakte og ukendte. Her ligger der en verden af uberørte motiver og en kilde til stor inspiration.
På følgende sociale medier kan du læse mere om mig:
Instagram: @bokalvslund
Facebook: Smykker, kunst og Design
LinkedIn: Bo Kalvslund på LinkedIn
Monbo: Håndlavede smykker
Du er endvidere altid velkommen til at kontakte mig på info@bronzeskulpturer.com eller mobil: 53195255

