Samhørighed i kunsten

Skulpturbegrebet er meget traditionelt betragtet; forbundet med figurer på en sokkel. En rytter til hest, en kendt forfatter eller en søfarende der har erobret land. Denne ophøjelse af personer og begivenheder kan både være smuk, men også problematisk. Der har været flere eksempler på at historiske begivenheder idag ikke længere kan forsvares udstillet i det offentlige rum.

Jeg arbejder ikke med politiske statements direkte i min kunst. Men jeg vil da ikke afvise, at jeg kan finde på, og rent faktisk synes det er fedt, at lave solitære figurer på en sokkel. Jeg er ikke så bange for at arbejde traditionelt. Jeg hylder dog ikke specifikke personer, men vil hellere afsøge kropslige udtryk eller sjove figurer med et særligt udtryk.

En genre som jeg også finder meningsfuld at arbejde med er par eller familien. Her kommer begreber som sammenhold, samhørighed og naturligvis kærlighed i spil.

De tre viste skulpturer repræsenterer netop denne genre: kærlighed og samhørighed. Skulpturerne er udført med forskellige overflader. Igen afgrænset og fastholdt af en sokkel. Ikke for at ophøje skulpturerne til noget særligt – men blot en formmæssig tilføjelse der samtidig giver skulpturen tyngde – både visuelt og fysisk, så den står godt på en flade.

I “Tre generationer – Kvinder“, er der ingen fælles sokkel, så her ville man selv kunne præge skulpturerne/værket ved at placere dem som man ønsker. Datter – mor – mormor. Datter – mormor – mor… eller hvordan man synes de står smukt sammen i en gruppe.

I nedenstående udvalg af bronzeskulpturer finder du en samling af skulpturer med emnet Kærlighed.