Læs alle indlæg om skulptur. Skulpturen er en klassisk kunstform der i modsætning til maleriet fylder rummet med sin krop og udstrækning i det tredimensionelle rum.
En skulptur kan man som regel gå rundt om og iagttage fra alle sider.
I det følgende beskrives tilblivelsen af glas- og bronzeskulptur udført i Tiffanyglas.
Første del af processen består i at udskære de glasstykker der skal bruges i glasmønsteret.
Herefter monteres kobberfolie på alle kanter af glasstykkerne.
Glasmønsteret samles.
Glasset loddes sammen med tin.
Rammen støbes i bronze.
Der lægges kobberfolie i rammen.
Glasmønsteret monteres i bronzerammen.
Bronzen og tinlodningerne patineres og skulpturen er færdig.
Bronzeskulptur i det grønne. Lige nu er naturen dækket i de flotteste grønne nuancer som det er oplagt at bruge som baggrund for den nye bronzeskulptur jeg præsenterer her.
Skulpturen er en skikkelse – en mand eller en kvinde. Menneskekroppens ikoniske statur er smuk i al sin enkelhed.
Ved at arbejde med den rene form, får skulpturernes overflade plads til at shine. Den rustikke overflade med spor, fordybninger og mønstre, giver skulpturen karakter og gør det spændende at gå på opdagelse i hver en kvadratcentimeter af overfladen.
Hovedet stort og en betydelig del af vores krop. Vi bærer det på toppen af kroppen – lidt fremover for at bære det ud i verden.
Jeg er uddannet arkitekt og har arbejdet mange år på tegnestue. Denne erfaring bruger jeg som kunstner. Både når jeg tegner/maler og bygger skulpturer. De følgende billeder viser nogle af mine værker fra denne vinter. Akvareller og skulpturer i bronze.
Arbejdet med akvareller smitter af på arbejdet med modellerne. Ikke 1:1 men gennem undersøgelsen af former, materialer og lys/skygge. Arkitekturen taler i sin enkelhed til os på mange planer. Vi ser arkitekturen som bolig, et ly for vejret, et mentalt ly – et helle i en verden hvor vi ellers ville være i naturens magt.
Det er vi dog stadig, selv om vi er krøbet i ly. Det ser man i disse dage i Texas hvor naturen kryber ind i husene der er tilfrosne og uden strøm.
Men i sin rene form er arkitekturen noget der omgiver os og noget vi kan kravle ind i og betragte verden igennem. Bygningerne rummer os og vores gøremål. Herudover kan de berige vores æstetiske sans med deres udformning, materialer og den måde de fanger lys og skygge.
Når arkitekturen og kunsten bringes sammen befries arkitekturen for sin funktionalitet. Denne frisættelse giver mulighed for at eksperimentere med den rene form og materialer uden at skulle tænke på menneskets behov – udover den oplagte forpligtigelse som kunsten har: at vække eftertanke, undren eller begejstring.
Arkitektur inspireret skulptur: 3 kuber
5 kuber – en komposition med enkle former.
Porten – bronzeskulptur med sokkel i træ.
Afstand og afsondring. Vilkår i en tid med kontrol og tilbageholdte følelser. Vi trænger vist alle til nogle flere kram og noget mere spontanitet og glæde.
Et godt kram eller et knus kan for mange være en gestus der bringer os sammen. For andre en mere privat ting der kun uddeles sparsomt. I denne tid er knusene begrænset til de nærmeste.
Albue-hilsner og nik på afstand er den tætteste kontakt til tilfældige og flygtige møder. Hvad bliver mon den nye normal?
Her er et kram at varme sig ved.
Mennesker samlet på en sten af granit. Udforsker sammenhold, nærhed og venlighed. I denne Coronatid er det næsten forbudt at samles. Vi er alle potentielle smittebærere. Dette afholder os ikke fra at samles i små grupper og udveksle albuehilsner og respektfulde nik eller andre alternative hilsner som f.eks. et par fødder der mødes – sko snude mod snude.
Grupper opstår og nye eventyr udforskes. Vores fælles bevidsthed opleves forstærket når vi er sammen. Fælles tanker, bekymringer, idéer og glæde spredes imellem os gennem gestik, sproget og den nonverbale kommunikation.
Disse 6 figurer på en granitblok har en særlig mission – de skaber et fagligt fællesskab og støtter vores fælles rettigheder og udforsker vores fælles kulturelle bedrifter.
Held og lykke til dem og os alle med forventelige nye muligheder for at samles igen i både større og mindre grupper.
Besøg Civitas Advokater’s hjemmeside for at læse mere om deres fine værdigrundlag og deres samarbejde med kunstnere.
Linjen af fædre og sønner – mødrer og døtre udgør vores liv og fortsatte eksistens. Der er noget smukt over den naturlige relation. Linjen er stærk og hvis den opretholdes ubrudt og fyldt med gode intentioner giver den os fylde og mening med livet.
At få en søn eller en datter er uomtvisteligt en smuk begivenhed. At være en søn eller en datter – ligeså. Jeg kan i hvertfald skrive under på at relationen som søn med en far og en farfar – og selvfølgelig en mor og mormor osv. har givet og giver mig gode minder og stærke følelser. At være elsket er en gave, ligesom det at elske sine børn rummer nogle af de stærkeste følelser og bånd man kan tænke sig. Sådan opleves det i hvert fald og dét har vi oplevet ved at få vores elskelige datter.
Disse tre skulpturer udtrykker linjen. Vælg selv konstellationen og relationen. Linjen er her for os alle.
Staycation er denne sommers nye ord. Eller det var det før landet åbnede op og vejret viste sig fra den kedelige side…
Vores sommer blev også tilbragt i Danmark. I Thy nærmere bestemt. En smuk landsdel hvor Nationalpark Thy rummer utallige smukke og inspirerende naturoplevelser.
Jeg havde tid til at moddelere og tegne. De mange indtryk blev omsat til modeller og tegninger inspireret af følelsen af frihed og ikke mindst de mange fugle, som jo også er symbolet på frihed og transformation. Transformation fra æg til gestalt med vinger og fjer. Et bevinget væsen i stand til at flyve lige hvorhen den vil og magter. Den ultimative frihed kunne man synes.
Frihed er også at have tid til iagttagelse og arbejde med kunst og skulptur. Inspirationen fra naturen er uomtvistelig. Sjæl og legeme fyldes med vitaminer og glæde når man har tid til at være og gå i naturen. Nationalparken er bestemt et besøg værd.
Hjemme igen er jeg nu igang med at omsætte modellerne til bronzeskulpturer. Her er et par af de første: en frisat mand i glad bevægelse og en fugl på en klippe klar til at lette på vej mod nye græsmarker.
Huse og mennesker har fælles træk. Blandt andet har vi begge en krop – en figur. Denne krop bevæger sig i rummet. Husene knap så dynamisk som vi mennesker. Dog findes der arkitekter der eksperimenterer med bevægelig arkitektur.
Een af disse arkitekter er Santiago Calatrava. Han er en spansk arkitekt, ingeniør og kunstner der har bygget en del flotte bygningsværker med reference til menneskekroppen. Blandt andet Turning Torso i Malmø er inspireret af kroppens drejning i rummet. Læs mere om Turning Torso.
En anden kunstner der har arbejdet med kroppens bevægelse i rummet er Marcel Duchamp – en fransk-amerikansk avantgarde kunstner. Læs om hans værk: Nude Descending a Staircase.
Arkitekturens krop kan undersøges gennem tegninger og modeller.
Skitserne kan danne grundlag for modeller bygget i pap eller skum. Modellerne kan også skabes i et 3D-program på computeren og eventuelt 3D-printes.
Modellerne til de følgende bronzeskulpturer er udført i skum.
Her hvor året er ved at være ovre, har jeg fornøjelsen af at præsentere tre nye skulpturer. To mandeskikkelser i oxyderet bronze samt en bronzehøne på en høj markant sokkel.
De to bronzefigurer er støbt cire perdu. Figurerne er moddeleret på et trådskelet modelleret i bronzetråd og fastgjort på sokkel i filevoks. Trådskelettet er herefter modelleret med ostevoks.
Hønen er sandstøbt. Modellen er skåret i egetræ. En flot og markant skulptur der står i blank bronze der er poleret. Selve hønen er rustik i overfladen hvilket giver skulpturen karaktér. Ligeledes har soklen markante spor og mønstre skabt ved efterfølgende overfladebehandling.
Alle tre skulpturer er til salg i webshoppen.
Jazz, Tower og Square – navne til nye skulpturer. Små tætte skulpturer som inspirationer til hverdagen. De oxyderede overflader giver skulpturerne et kompakt og stærkt udtryk – den sorte farve tiltrækker lyset og synet. Kontrasten mod baggrunden giver skulpturerne en flot kontur og når man løfter disse figurer får man bronzens tyngde oveni det kompakte udtryk.
Jeg elsker at eksperimentere med formen der kan tolkes på flere måder. Er det et hus eller en figur/krop. Bygninger har elementer og komposition som menneskekroppen. Proportionerne er velkendte: basen, kroppen og hovedet. Sokkel, facade og tag kendetegner traditionel arkitektur. Moderne arkitektur er mere uforudsigelig. Monolit eller vægtløshed kan være temaer der leges med.
Materialeegenskaberne er med til at give arkitekturen karaktér. Ligeledes er bronzens forskellige overflader med til at udtrykke forskellige karakterer af skulpturer. Den sorte oxyderede overflade giver dybde og mørke. Den blanke overflade giver genspejling og en varm orange glød. Lys og skygge fremhæves på forskellig vis og overfladens struktur fremstår som et mønster eller små øer af uudgrundelige former og rum der kan studeres nærmere med fingre og øjne.
Sommeren 2019 blev igen en varm een af slagsen. Sol og næsten ingen skyer. Godt vejr til at støbe i. Det må generelt bare ikke blive for tørt og brandfarligt – bronzestøbning er en yderst varm beskæftigelse.
Jeg støber på flere måder. Senest har jeg investeret i en såkaldt “kaffekande” – en smelteovn der kan tage et kilo bronze og varme det op uden ild. Det er en sikker og nem måde at støbe på. Det giver endvidere mulighed for at lave lidt større skulpturer end jeg har været vandt til. Her er et par af de nye ting jeg har lavet denne sommer.
Huldre kvinden er et sagnvæsen med et særlig fremtræden. Hul i ryggen og med kohale. Denne kvinde har ingen hale, men hendes krop har spor af noget – hun har sin egen fremtræden og form. Små øer af smukke hulninger i den oxyderede og delvist blanke bronze. Hendes kjole er let og sommerlig – dog mystisk og dragende.
En anden stolt kvinde i bronze. Siddende på en klippekant med arme og ben over kors. Lidt fjern i blikket – måske skuer hun ud over horisonten. På udkig efter nye muligheder nye egne at besøge? Bronzen er ligesom den forrige skulptur oxyderet og blankpoleret. Her er det med til at give skulpturen struktur og et spil imellem den dybe sorte oxydering og den varme orange farve fra den blankpolerede bronze.
Hvor fører trappen hen? Den starter hvor klippen hører op. Fortsætter den op i himlen eller labyrintisk rundt og ned – hen og op… Rundtosset kan man nemt blive. Trappen og rummet er måske blot et ly – et shelter uden tag. Et gemmested eller blot et sted at sidde i læ for vinden. Mens man sidder her kan man studere bronzens fine overflade med farver og strukturer.
Link til trappen i bronze: Trappe – skulptur i bronze
Østersskaller støbt i bronze. Overfladen er oxyderet og blankpoleret. Indvendigt er isat hvide ferskvandsperler.
Overfladen på østersskallerne er fyldt med struktur, bølgemønster og folder i smukke former.
Frømodel sandstøbes i bronze.
Den lille frø/skulptur skal monteres på en granitsokkel formet som en lille ø. Den blanke granit vil fremstå som flot kontrast til den rustikke bronzefigur.
Den samlede skulptur kan bruges inde eller ude. Bronze og granit passer ind i mange miljøer og falder helt naturligt ind i naturen.
Sten stablet i perfekt balance. Symbol på det muliges kunst. Et stilbillede på menneskets oprette skikkelse. Ved at centrerer vores opmærksomhed kan vi finde ind i en centreret væren. Her kan det skrøbelige finde sin styrke i den fælles midte der bærer os, og smukt holder os oprejste mod himlen.
