Udgivet i

Bronze, sorthed og lys – en alkymistisk kunstpraksis

Kvinden og solen - Bronzeskulptur

Når jeg arbejder med bronze, oplever jeg det som en form for alkymi – ikke kun i den tekniske forstand, hvor ild, luft og metal indgår i en konkret forvandlingsproces, men som en dybere rejse gennem lag af mening, stof og symbolik.

Ikoner i bronze
Ikoner i bronze

Jeg oxyderer ofte bronzen. Den dybe sorte overflade, som opstår, føles som et billede på det uskabte – det mørke potentiale, hvor alt begynder. Sortheden er ikke bare fravær af lys, men en tilstand af uformet mulighed. Den minder om alkymisternes nigredo – den første fase i forvandlingen, hvor alt opløses, så noget nyt kan opstå.

Netop i det sorte opstår kontrasten. Når den blanke bronze får lov at træde frem – som lys mod mørke – skabes et spændingsfelt. Det mørke gør lyset mere levende. Det rå og det polerede spejler hinanden. Det handler ikke om enten-eller, men om forening – coniunctio – en alkymisk syntese, hvor modsætninger smelter sammen og bliver til en ny helhed.

Jeg har også arbejdet med bladguld som baggrund for små ikoner i bronze. Guldets lys er ikke bare dekorativt – det virker som en symbolsk himmel, et rum for det ophøjede. Hovederne – ofte langstrakte, abstraherede – kan ses som repræsentationer af noget menneskeligt og samtidigt mere end-menneskeligt. Nogle forestiller sig Jesus, andre blot en arketypisk skikkelse af menneskelig ånd. Formen minder om Giacomettis ansigter – udstrakte, tynde, nærmest svævende mellem form og opløsning.

Bronzen oxideres, rammen mørknes, men baggrunden forbliver gylden – en slags indre oplysning. Den alkymiske symbolik træder frem:

  • Nigredo – det mørke stof, det rå og jordnære
  • Albedo – det rensede, det bevidste blik
  • Rubedo – guldets fremkomst, helheden, lyset

Denne proces er ikke lineær. Det handler ikke om at komme væk fra mørket, men om at arbejde med det – lade sortheden blive en medskaber, ikke en modstander. Kun i mørket kan lyset skinne med ægte dybde.

Klyde - Bronze figur
Klyde – Bronze figur
Udgivet i

Mellem Tilstande

Yoga øvelse - Bronzefigur

Et kunstnerisk dogme til skulpturel afsøgning af overgang, eksistens og sårbarhed

1. Figuren skal være uafsluttet
Skulpturen må ikke fremstå fuldt ankommet. Den skal bære præg af bevægelse, venten, forvredet balance eller tilblivelse. Mennesket skildres ikke som hel, men som søgende.

2. Materialets historie skal være synlig
Overfladen skal rumme spor af erosion, slid, varme eller skader – som en påmindelse om tid og forgængelighed. Det rå og det raffinerede må mødes.

Kvinde - Bronze figur
Kvinde – Bronze figur

3. Lys og mørke skal spille en rolle
Der arbejdes med kontraster mellem det matte og det blanke, det indre lys og den ydre skygge – enten fysisk (via overfladebehandling) eller tematisk (symbolsk).

4. Titlen skal pege på transit
Hvert værk ledsages af en titel, der antyder overgang, bevægelse eller grænse – fx VenterUden retningTidens kantGår gennem mørke.

5. Figuren må ikke stå alene uden relation til rum
Figuren skal indgå i samspil med tomhed, fragmenter eller arkitektoniske strukturer. Rummet er medspiller i værkets fortælling – ikke blot baggrund.

Udgivet i

Ikoner i bronze

Ikoner i bronze med bladguld af Bo Kalvslund

Jeg faldt over en bog om ikoner på biblioteket. Titlen var ret dragende: “At skrive en ikon” – En arbejdsbog om ikonmaleteknik af Birgit Sperling, Kirsten Borreschmidt, Sofie Hansen, Gitte Buch, Ingrid Rosenfeldt og Charlotte Weppenaar Pedersen.

Det er en gennemarbejdet bog om ikonernes historie og ikke mindst teknikken bag, ikke bare maleriet, men også selve malegrunden/pladen, farverne og belægningen med bladguld. Herudover er der en indføring i ikonets særlige perspektiv og komposition, som er helt unikt og med stor indflydelse på fortolkningen af betydning og virkemåde i forhold til beskueren.

Jeg blev så fascineret af beskrivelserne, at jeg fik lyst til at forsøge mig udi kunsten “At skrive en ikon”.


Jeg havde ikke mulighed for at male på en træplade, så alt det omhyggeligt beskrevne om forberedelse af selve malepladen, blev jeg ikke mere bekendt med. Jeg valgte i stedet et sort akvarel-ark som malegrund.

Jeg optegnede mit motiv med en hvid farveblyant. Herefter malede jeg med oliegrunder/shellak og pålagde bladguld i 22 karat. Selve motivet malede jeg med gouache-farver.

Ikoner i bronze.

Efter at have forsøgt mig med at “skrive” en ikon, fik jeg idéen til ikoner i bronze. Jeg lavede en skitse af min idé: det skulle være et relief i et smalt og højt format. Motivet skulle være et abstrakt langstrakt hovede helt i sort således at bladguldet og det sorte ansigt ville skabe maksimal kontrast og hermed få guldet til at skinne endnu mere med det sorte som forgrund.

Her ses skitsen flankeret af to modeller i voks. Rammerne er lavet i pladevoks og selve hovederne i relief er modelleret i sort ostevoks. Glorierne er ridset ind i voksen med en spids modellere pind.

Modellerne monteres på et vokstræ og bliver herefter støbt Cire Perdue (Tabt voks)

Efter ikonerne er støbt bliver de renset og oxideret. Herefter påmalet oliegrund/shellak som ved det malede ikon. Tilslut pålægges bladguldet. I dette tilfælde er det 24 karat. Her ses de færdige ikoner monteret på et gammelt stykke tømmer.