Et kunstnerisk dogme til skulpturel afsøgning af overgang, eksistens og sårbarhed
1. Figuren skal være uafsluttet
Skulpturen må ikke fremstå fuldt ankommet. Den skal bære præg af bevægelse, venten, forvredet balance eller tilblivelse. Mennesket skildres ikke som hel, men som søgende.
2. Materialets historie skal være synlig
Overfladen skal rumme spor af erosion, slid, varme eller skader – som en påmindelse om tid og forgængelighed. Det rå og det raffinerede må mødes.

3. Lys og mørke skal spille en rolle
Der arbejdes med kontraster mellem det matte og det blanke, det indre lys og den ydre skygge – enten fysisk (via overfladebehandling) eller tematisk (symbolsk).
4. Titlen skal pege på transit
Hvert værk ledsages af en titel, der antyder overgang, bevægelse eller grænse – fx Venter, Uden retning, Tidens kant, Går gennem mørke.
5. Figuren må ikke stå alene uden relation til rum
Figuren skal indgå i samspil med tomhed, fragmenter eller arkitektoniske strukturer. Rummet er medspiller i værkets fortælling – ikke blot baggrund.




































