Udgivet i

Bryllup eller sølvbryllup – gave i bronze

Bryllups- eller sølvbryllupsgaver i bronze

Knus eller kram - Bronzeskulptur

Knus eller kram

To der elsker hinanden. Skal de giftes eller har de været gift med hinanden i en rum tid…? Måske skal de have en gave i bronze. Her er et bud: et par der står tæt sammen, en smuk bronzeskulptur med en fantastisk flot patinering der graduerer ned over overfladen

Par - Yin-Yang - Bronzeskulpturer - Bo Kalvslund

Par

Mand og kvinde – sammen. Hver i sit eget udtryk. Manden i mørk oxidering – kvinden i lys, næsten helt blank bronze. Smuk skulptur der udtrykker kærlighed og samhørighed.

Abstrakt skulptur i bronze

Abstrakt skulptur

Abstrakt skulptur i massiv bronze. Skulpturen fanger blikket med sin kompakte og organiske form. Hullet åbner til rummet der omgiver skulpturen, og giver denne en lethed, på trods af skulpturens tyngde. Et symbol på noget stærkt og vedholdende – et ægteskab mellem to personer der elsker hinanden.

Unikke bryllupsgaver i bronze

Bronzeskulpturer.com
Udgivet i

Ny bronzeskulptur – sommer 2021

Figur - Bronzeskulptur

Bronzeskulptur i det grønne. Lige nu er naturen dækket i de flotteste grønne nuancer som det er oplagt at bruge som baggrund for den nye bronzeskulptur jeg præsenterer her.

Skulpturen er en skikkelse – en mand eller en kvinde. Menneskekroppens ikoniske statur er smuk i al sin enkelhed.

Ved at arbejde med den rene form, får skulpturernes overflade plads til at shine. Den rustikke overflade med spor, fordybninger og mønstre, giver skulpturen karakter og gør det spændende at gå på opdagelse i hver en kvadratcentimeter af overfladen.

Figur - Bronzeskulptur
Figur – Bronzeskulptur

Hovedet stort og en betydelig del af vores krop. Vi bærer det på toppen af kroppen – lidt fremover for at bære det ud i verden.

Læs mere om bronzeskulpturen.

Udgivet i

Søn, far og farfar – Bronzeskulpturer

Søn, far og farfar - Bronzeskulpturer til salg.

Linjen af fædre og sønner – mødrer og døtre udgør vores liv og fortsatte eksistens. Der er noget smukt over den naturlige relation. Linjen er stærk og hvis den opretholdes ubrudt og fyldt med gode intentioner giver den os fylde og mening med livet.

At få en søn eller en datter er uomtvisteligt en smuk begivenhed. At være en søn eller en datter – ligeså. Jeg kan i hvertfald skrive under på at relationen som søn med en far og en farfar – og selvfølgelig en mor og mormor osv. har givet og giver mig gode minder og stærke følelser. At være elsket er en gave, ligesom det at elske sine børn rummer nogle af de stærkeste følelser og bånd man kan tænke sig. Sådan opleves det i hvert fald og dét har vi oplevet ved at få vores elskelige datter.

Disse tre skulpturer udtrykker linjen. Vælg selv konstellationen og relationen. Linjen er her for os alle.