Udgivet i

Nye skulpturer juli 2019

Bronzeskulpturer til salg

Sommeren 2019 blev igen en varm een af slagsen. Sol og næsten ingen skyer. Godt vejr til at støbe i. Det må generelt bare ikke blive for tørt og brandfarligt – bronzestøbning er en yderst varm beskæftigelse.

Jeg støber på flere måder. Senest har jeg investeret i en såkaldt “kaffekande” – en smelteovn der kan tage et kilo bronze og varme det op uden ild. Det er en sikker og nem måde at støbe på. Det giver endvidere mulighed for at lave lidt større skulpturer end jeg har været vandt til. Her er et par af de nye ting jeg har lavet denne sommer.

Bronzeskulptur - Huldre Kvinde
Bronzeskulptur – Huldre Kvinde

Huldre kvinden er et sagnvæsen med et særlig fremtræden. Hul i ryggen og med kohale. Denne kvinde har ingen hale, men hendes krop har spor af noget – hun har sin egen fremtræden og form. Små øer af smukke hulninger i den oxyderede og delvist blanke bronze. Hendes kjole er let og sommerlig – dog mystisk og dragende.

Bronzefigur af kvinde.
Bronzefigur af kvinde der sidder på en klippekant.

En anden stolt kvinde i bronze. Siddende på en klippekant med arme og ben over kors. Lidt fjern i blikket – måske skuer hun ud over horisonten. På udkig efter nye muligheder nye egne at besøge? Bronzen er ligesom den forrige skulptur oxyderet og blankpoleret. Her er det med til at give skulpturen struktur og et spil imellem den dybe sorte oxydering og den varme orange farve fra den blankpolerede bronze.