Udgivet i

Cire Perdu – Tabt voks

Cire Perdu - Bronzeskulpturer

Cire Perdu – Tabt voks – Lost Wax – kært barn har mange navne. Cire Perdu er en unik støbemetode der gør det muligt at lave meget udtryksfulde skulpturer. I modsætning til sandstøbning behøver modellen ikke have slipform. Det vil sige man kan arbejde med figurer og former der bugter sig i rummet.

Følgende skulptur er støbt på denne måde. Modellen er formet i ostevoks omkring et skelet af bronzetråd. Modellen er herefter indstøbt i gips.

Gipsformen udbrænder i 10 timer i ovn hvorved alt vandet fordamper fra gipsformen og den herefter er klar til at modtage den 1100 grader varme bronze.

Skulptur umiddelbart efter støbning

Efter støbning skal modellen renses. Den lægges i eddike i et døgn for at opløse gipsen. Herefter slibes og pudses bronzen. Overfladen oxyderes eventuelt og den færdige skulptur poleres med voks.

Bronzestøbning kræver en del værktøj for at kunne udføres forsvarligt og effektivt. Her ses en del af de ting der kræves for at støbe cire-perdu. Smelteværktøj, vakuumbeholder og udsugning.

Værktøj til bronzestøbning.
Værktøj til bronzestøbning.

Se flere billeder af den færdige bronzeskulptur – klik her: Danser – bronzeskulptur.

Udgivet i

Ny bronzeskulptur marts 2020.

Kvindefigur-Bronzeskulptur

Støbning af denne bronzeskulptur foregik under en truende sky der heldigvis holdt sig tør. Skulpturen faldt heldigt ud. Efter at den varme og flydende bronze toner orange ud af flammerne fra det brændende støbesand, størkner det og afkøles langsomt. Det er med spænding at man med en papegøjetang løfter den stadig varme skulptur fri af sandet for at se den faste form der blot øjeblikke forinden var 1100 grader varm og rødglødende.

Rødglødende digel
Rødglødende digel
Kvindefigur-Bronzeskulptur
Kvindefigur-Bronzeskulptur

Støbesandet forkuller i kontakten med den 1100 grader varme bronze. Skulpturen er stadig varm og rygende efter forvandlingen fra fast bronzegranulat over flydende magma til ny fast form med kvindeskikkelse.

Kvindefigur-Bronzeskulptur
Kvindefigur-Bronzeskulptur

Forlægget til skulpturen er modelleret på et trådskelet. Modelérmassen er Superskulpey der er en formbar modelérmasse der efterfølgende kan brændes i ovn og tilpasses yderligere.

Model af skulptur.
Model af skulptur.

Læs flere detaljer om skulpturen her.