Beskrivelse
Skulpturen har en spændende næsten abstrakt fremtoning. Den har en enkel form – en retro ting – en mikrofon eller hvad du ser i den. Dens krop er opbygget af en såkaldt gyroid-struktur; en form for minimal struktur der findes i naturen. Dette gør den på samme tid massiv og let – næsten transparent – alt efter hvor du ser den fra. Set lige forfra eller fra siden ser man et grid – gyroid-strukturen i form af et net af huller.
Skulpturen er udført i grønpatineret bronze. Dele af skulpturen fremstår i blankpoleret bronze.
Skulpturhøjde ca. 16,5 cm. incl. sokkel i bronze.
En unik skulptur med flotte teksturer og former.
Bronzeskulptur udført af Bo Kalvslund.
Serie nr. 1/8








