Slået op d.

Sommer 2018 – nye vinpropper

Sol og varme sommer 2018.

Nye vinpropper: El Toro og Druer.

Varm og tør luft præger sommeren 2018. Ens tanker henledes på Spanien. Nu har vi indimellem hvad der minder om sydlandske varmegrader. Og dog – hvis man har været i sydspanien om sommeren, så er den danske sommer stadig mild og afvekslende.

Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspirere af Spanien, tyren og vinen.

Første nye vinprop er El Toro.

El toro - vinprop i bronze
El toro – vinprop i bronze

En kraftfuld og ekspressiv vinprop. Tyren er symbolet på kraft og styrke. Den har været et yndet motiv i kunsten. Blandt andet Picasso har brugt tyren som motiv. Sagnet om Minotaurus – fortæller om et væsen halvt menneske og halvt tyr der levede ved Knossos på Kreta i Grækenland. Picasso har brugt dyret som symbol for noget instinktivt og arketypisk. Ifølge mytologien er Minotauren da også et symbol på solen, kilden til liv og udvikling.

El Toro – tyren er her en vinprop med et karakteristisk motiv i form af tyrens markante horn. Hornene er blankpolerede og spidset til for at understrege de er farlige og repræsenterer et vildt dyr der skal behandles varsomt. Som en god spansk vin med kraft og saft.

Den anden nyhed i vinpropper, er Druer. Igen en reference til spanien hvor vinen kommer fra. De fyldige og saftige druer er kilden til vinen.

Vinproppen er ligesom El Toro oxyderet og blankpoleret. Herved fremstår druerne i deres spændstighed og strutter af saftighed og velsmag.

Vinprop i bronze - Druer
Vinprop i bronze – Druer

Vinpropperne er i massiv bronze og monteret med silikonering der slutter tæt mod flasken.

Begge vinpropper er en flot gaveidé til vinelskeren der også elsker solen og måske også Spanien 🙂