Her hvor året er ved at være ovre, har jeg fornøjelsen af at præsentere tre nye skulpturer. To mandeskikkelser i oxyderet bronze samt en bronzehøne på en høj markant sokkel.
To mandeskikkelser i oxyderet bronze.
De to bronzefigurer er støbt cire perdu. Figurerne er moddeleret på et trådskelet modelleret i bronzetråd og fastgjort på sokkel i filevoks. Trådskelettet er herefter modelleret med ostevoks.
Høne på markant sokkel i massiv bronze.
Hønen er sandstøbt. Modellen er skåret i egetræ. En flot og markant skulptur der står i blank bronze der er poleret. Selve hønen er rustik i overfladen hvilket giver skulpturen karaktér. Ligeledes har soklen markante spor og mønstre skabt ved efterfølgende overfladebehandling.
Jazz, Tower og Square – navne til nye skulpturer. Små tætte skulpturer som inspirationer til hverdagen. De oxyderede overflader giver skulpturerne et kompakt og stærkt udtryk – den sorte farve tiltrækker lyset og synet. Kontrasten mod baggrunden giver skulpturerne en flot kontur og når man løfter disse figurer får man bronzens tyngde oveni det kompakte udtryk.
Jazz – bronzeskulpturTower – bronzeskulpturSquare – bronzeskulptur
Jeg elsker at eksperimentere med formen der kan tolkes på flere måder. Er det et hus eller en figur/krop. Bygninger har elementer og komposition som menneskekroppen. Proportionerne er velkendte: basen, kroppen og hovedet. Sokkel, facade og tag kendetegner traditionel arkitektur. Moderne arkitektur er mere uforudsigelig. Monolit eller vægtløshed kan være temaer der leges med.
Square – bronzeskulptur
Jazz – bronzeskulptur
Tower – bronzeskulptur
Materialeegenskaberne er med til at give arkitekturen karaktér. Ligeledes er bronzens forskellige overflader med til at udtrykke forskellige karakterer af skulpturer. Den sorte oxyderede overflade giver dybde og mørke. Den blanke overflade giver genspejling og en varm orange glød. Lys og skygge fremhæves på forskellig vis og overfladens struktur fremstår som et mønster eller små øer af uudgrundelige former og rum der kan studeres nærmere med fingre og øjne.
Sommeren 2019 blev igen en varm een af slagsen. Sol og næsten ingen skyer. Godt vejr til at støbe i. Det må generelt bare ikke blive for tørt og brandfarligt – bronzestøbning er en yderst varm beskæftigelse.
Jeg støber på flere måder. Senest har jeg investeret i en såkaldt “kaffekande” – en smelteovn der kan tage et kilo bronze og varme det op uden ild. Det er en sikker og nem måde at støbe på. Det giver endvidere mulighed for at lave lidt større skulpturer end jeg har været vandt til. Her er et par af de nye ting jeg har lavet denne sommer.
Bronzeskulptur – Huldre Kvinde
Huldre kvinden er et sagnvæsen med et særlig fremtræden. Hul i ryggen og med kohale. Denne kvinde har ingen hale, men hendes krop har spor af noget – hun har sin egen fremtræden og form. Små øer af smukke hulninger i den oxyderede og delvist blanke bronze. Hendes kjole er let og sommerlig – dog mystisk og dragende.
Bronzefigur af kvinde der sidder på en klippekant.
En anden stolt kvinde i bronze. Siddende på en klippekant med arme og ben over kors. Lidt fjern i blikket – måske skuer hun ud over horisonten. På udkig efter nye muligheder nye egne at besøge? Bronzen er ligesom den forrige skulptur oxyderet og blankpoleret. Her er det med til at give skulpturen struktur og et spil imellem den dybe sorte oxydering og den varme orange farve fra den blankpolerede bronze.
To nye bronzefigurer er i støbeskeen her hvor foråret endelig viser sig fra sin aller smukkeste side. ‘Man finds balance’ og ‘Open your heart’. To bronzefigurer: en figur af en mand der balancerer på en sten. En anden figur af en kvinde-torso. Begge bronzefigurer har en delvis rustik og blank overflade i rå bronze. Skulpturerne har en god højde – de er gode at holde om – de har en god tyngde og en god balance.
Skulpturerne vejer ca 750 gr. Kvindetorsoen er udhulet enkelte steder. Hulningerne træder frem i overfladen og er med til at give skulpturen karaktér. Åben dit hjerte kunne man give den som en poetisk reference.
Skulpturen af mandefiguren leger med begrebet balance – han udfordrer sig selv men finder balancen på dén sten, han har valgt som afsæt for nye eventyr.
Hvor fører trappen hen? Den starter hvor klippen hører op. Fortsætter den op i himlen eller labyrintisk rundt og ned – hen og op… Rundtosset kan man nemt blive. Trappen og rummet er måske blot et ly – et shelter uden tag. Et gemmested eller blot et sted at sidde i læ for vinden. Mens man sidder her kan man studere bronzens fine overflade med farver og strukturer.
Efterårsfarverne er på vej i naturen. Smukke røde, orange og brune farver vælter frem. Disse farver er en smuk baggrund for den oxyderede bronze som denne skulptur er lavet af.
Mandsfigur i bronze
Skulpturen er modelleret i voks. Dette har givet den en levende krop med snoninger, opbygninger, kratere og fingeraftryk fra kunstneren selv.
Lavendel og bronzeskulptur
Overfladen på bronzen er oxyderet og delvist poleret. Poleringen med polerevoks har givet bronzen en farve og tekstur der minder om garvet læder.
Bronzeskulptur i nærbillede
Mandsfiguren er udført med tyngde i fødderne. Solidt forankret står skulpturen på jorden. Kan imødegå livets strabadser og vindens rusken i kroppen.
Varm og tør luft præger sommeren 2018. Ens tanker henledes på Spanien. Nu har vi indimellem hvad der minder om sydlandske varmegrader. Og dog – hvis man har været i sydspanien om sommeren, så er den danske sommer stadig mild og afvekslende.
Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspirere af Spanien, tyren og vinen.
Første nye vinprop er El Toro.
El toro – vinprop i bronze
En kraftfuld og ekspressiv vinprop. Tyren er symbolet på kraft og styrke. Den har været et yndet motiv i kunsten. Blandt andet Picasso har brugt tyren som motiv. Sagnet om Minotaurus – fortæller om et væsen halvt menneske og halvt tyr der levede ved Knossos på Kreta i Grækenland. Picasso har brugt dyret som symbol for noget instinktivt og arketypisk. Ifølge mytologien er Minotauren da også et symbol på solen, kilden til liv og udvikling.
El Toro – tyren er her en vinprop med et karakteristisk motiv i form af tyrens markante horn. Hornene er blankpolerede og spidset til for at understrege de er farlige og repræsenterer et vildt dyr der skal behandles varsomt. Som en god spansk vin med kraft og saft.
Den anden nyhed i vinpropper, er Druer. Igen en reference til spanien hvor vinen kommer fra. De fyldige og saftige druer er kilden til vinen.
Vinproppen er ligesom El Toro oxyderet og blankpoleret. Herved fremstår druerne i deres spændstighed og strutter af saftighed og velsmag.
Vinprop i bronze – Druer
Vinpropperne er i massiv bronze og monteret med silikonering der slutter tæt mod flasken.
Begge vinpropper er en flot gaveidé til vinelskeren der også elsker solen og måske også Spanien 🙂
Frømodel sandstøbes i bronze.
Den lille frø/skulptur skal monteres på en granitsokkel formet som en lille ø. Den blanke granit vil fremstå som flot kontrast til den rustikke bronzefigur.
Den samlede skulptur kan bruges inde eller ude. Bronze og granit passer ind i mange miljøer og falder helt naturligt ind i naturen.
Sten stablet i perfekt balance. Symbol på det muliges kunst. Et stilbillede på menneskets oprette skikkelse. Ved at centrerer vores opmærksomhed kan vi finde ind i en centreret væren. Her kan det skrøbelige finde sin styrke i den fælles midte der bærer os, og smukt holder os oprejste mod himlen.
Smuk bronzeskulptur af elegant kvinde med flotte former. Let på tå trods lettere pære eller æble-formet. Bronzens tyngde og soklen i granit giver skulpturen autenticitet og et fysisk udtryk der kan mærkes. Mennesker skal kunne mærkes. Skulpturer af mennesker rummer rige muligheder for at udforske tabuer og ting der ikke er mainstream og forsidestof. I kunsten kan vi alle komme til orde og vise vores kroppe uden at blive flove og forlegne. Gid kunsten kan hjælpe os til gensidig respekt og accept af vores særkende og personlighed.
Nye bronzeskulpturer i butikken. To bronzeansigter monteret på skifér, to bronzevaser og en bronzekjole. Bronzeskulpturerne har forskellige overfladebehandlinger, der gør skulpturerne unikke og med et rustikt og spændende udtryk. Bronzekjolen er overfladebehandlet med kobberoxyd der giver bronzen en flot irret farve og struktur.
Ny vinprop med bronzefigur med motiv af lille sød kat. Katten sidder elegant og vogter på toppen af vinflasken.
Vinproppen er støbt i bronze og monteret med en silikonering.
Vinprop i bronze – kat.
Vinprop i bronze – kat.
Vinprop i bronze – kat.
Se vinproppen med bronzefigur af kat i butikken: Vinprop til salg